Tandklinikassistent elevplads hos Tandlæge Axtmann i Farum

Vi søger en tandklinikassistent til vores moderne klinik 5 minutters gang fra Farum station.

Det kan du forvente af stillingen

Hos os får du en alsidig og spændende hverdag med hele paletten af behandlinger: eftersyn, plast og kronebehandlinger, bidfunktionelle behandlinger, kirurgi herunder implantologi, endodonti og 3 D scanninger. Vi har en kirurg tilknyttet som kommer og laver vanskeligere operationer. Klinikkens leder vil holde 1-4 månedlige møder med dig og vil give dig feedback. Vi interesserer os for at holde os orienteret om hvordan du har det i dagligdagen og lægger planer for hvordan du kan udvikle dig løbende ift. læringsmål.

Klinikken Tandlæge Axtmann

Klinikken ligger lige ved Farum Station og vi er to tandlæger, to tandklinikassistenter, en receptionist, to tandplejere og søger en assistent mere. Du bliver en del af et stærkt og engageret team der varetager tandbehandling af ca 2000 patienter. Vi gør os umage med at informere vores patienter så de kan træffe valg på et veloplyst grundlag. Arbejdsmiljøet bærer præg af faglig sparring og kontinuerlig udvikling. Vi har alt det nyeste udstyr i scannere, røntgenudstyr (herunder 3D) mm. Vi bruger Dental Suite. Vi går op i at have en hyggelig tone og en god atmosfære for indlæring, arbejde og sparring. Vi sætter pris på ærlig kommunikation i samarbejdet.

Om dig

Vi leder efter en sød person med en positiv attitude og et godt humør, som møder verden med gå-på-mod og smil. Du er ikke bange for at spørge, hvis du er i tvivl om noget og er fleksibel, så vi får hverdagen til at køre. Du kommer til at lave alle slags opgaver på klinikken og skal ikke være bange for at prøve kræfter med receptionsopgaver, dykke ned i NIR reglerne og finpudse og udvikle samarbejdet med tandlægen om den firhændig assistance ved stolen. Du vil både skulle hjælpe i sterilen og arbejde sammen med tandlægerne og have nogle enkelte timer i receptionen. Du er mødestabil og kan komme til tiden og er kommunikativ.

Vi tilbyder

En stilling som klinikassistentelev der hele tiden udvikler sig og hvor du kan få nye ansvarsområder løbende og være med til at præge din hverdag.

Vi vil løbende holde møder om dit arbejde og dine færdigheder og hvilken retning du vil dygtiggøre dig i og hjælpe dig til at finde relevante nye ansvarsområder.

Vi gør os umage for at være et rart sted at arbejde og bruger ressourcer på at udvikle dig fagligt.

Vi holder en sommer og en vinter fest hvert år og gør generelt noget ud af personalepleje.

Vi går op i arbejdsstillinger og sundhed og har forskellige tiltag i den forbindelse.

Ansøgning

Vi vil glæde os over din ansøgning med CV. Send til info@axtmann.dk.